nogen.nu

Tryghed og sikkerhed

Det kræver tillid at møde nye mennesker. Derfor er Nogen.nu bygget, så du selv bestemmer, hvem der ser hvad – og så du hurtigt kan sige fra.

Kun medlemmer kan se profiler

Profiler og billeder kan kun ses af brugere, der er logget ind. Besøgende uden login ser ingenting, og profiler vises aldrig i Google eller andre søgemaskiner. Billeder leveres kun gennem en adgangskontrol og har ingen offentlige adresser.

Kontakt kun, når begge vil

Ingen kan skrive til dig, før I begge har hilst på hinanden. Vil du ikke længere være forbundet med nogen, kan du fjerne forbindelsen, og så skjules jeres samtale for jer begge.

Du bestemmer synligheden

Ingen adresse, kun omtrentlig afstand

Dit postnummer bruges kun til at finde din kommune og vises aldrig. Andre ser en omtrentlig afstand beregnet fra kommune til kommune, fx "I nærheden" eller "ca. 40 km" – aldrig præcise kilometertal.

Skjul, blokér og anmeld

Skjul
Fjerner en profil fra det, du ser. Den anden får intet at vide, og eksisterende samtaler fortsætter.
Blokér
Ingen af jer kan kontakte den anden. En eventuel forbindelse ophører, og samtalen skjules. Den anden får intet at vide.
Anmeld
Anmeld en profil, en samtale eller en enkelt besked. Anmeldelsen behandles af en moderator, og den anmeldte får ikke at vide, hvem der har anmeldt.

Profiler med mærket Verificeret har sendt en selfie, som en moderator har sammenlignet med profilbillederne.

Moderation

Moderatorer behandler anmeldelser og kan begrænse eller lukke konti, der overtræder brugervilkårene. For at afdække misbrug, svindel og phishing kan en moderator få adgang til de oplysninger, der er gemt om en konto, herunder beskeder og billeder. Det sker kun med en begrundelse, og al adgang logges. Er du uenig i en afgørelse, kan du klage og få sagen vurderet igen.

Gode råd, når I mødes

Dine data

Du kan hente en kopi af dine data og slette din profil, når du vil. Skjulte og slettede data slettes endeligt senest 12 måneder efter. Læs privatlivspolitikken.